Informationsteknologi gør på mange måder livet lettere for den enkelte borger som fra hjemmet kan bruge netbank, udveksle oplysninger med det offentlige, handle på nettet og kommunikere med venner og bekendte. Det er derfor vigtigt, at der er tillid til, at en computer er tilgængelig, når den skal bruges, at oplysninger kan udveksles i fortrolighed med f.eks. det offentlige, og at handel over internettet resulterer i at vare og pris er korrekt. Udviklingen i anvendelsen af informationsteknologi, i kombination med hastigheden hvormed hackere, vira, orme og spam udnytter nyopdagede sårbarheder, medfører, at der er et stigende behov for fokus på it-sikkerheden. It-sikkerhed hos den enkelte borger har stor betydning for tillid til informationssamfundet generelt, fordi sikkerheden hos den enkelte borger er en del af den samlede sikkerhed i informationssamfundet. Computere og netværk hos private brugere kan bruges som platform for angreb og til spredning af vira og orme. Hos EDB syd kan vi hjælpe dig med at få styr på sikkerheden, både små virksomheder og private. Internet og sikkerhed Selvom internettet hurtigt er ved at få status som en ligeså vigtig del af folks liv som TV, kan det stadig virke meget uoverskueligt. Fremtiden står klart skrevet i Internettet's tegn. Derfor kan det for dig være vigtigt at bruge dette medium på en fornuftig og sikker måde. Hvis du skal bruge det til komplekse opgaver, eller bare ønsker at bruge det fornuftigt, eventuelt til at repræsentere din virksomhed, eller yde en service til dine kunder, så er der hjælp at hente. Både at have adgang til internettet og at være repræsenteret på internettet bør ikke foregå uden at have overvejet sikkerheden omkring din IT installation. Selvom internettet ikke har nogen faktiske regler om hvad man kan gøre, så er der dog andre områder som påvirker hvad man kan og ikke kan på internettet, såsom persondata loven, derfor er det vigtigt at have en med på råd som kan hjælpe med de overvejelser. Kontakt os for yderligere informationer herom.
|